Når man tjekker hvor meget data der er til rådighed på ens Mac/Macbook/iMac, vil mange blive mødt af sektionen ”Andet” eller ”Other” på engelsk. Dette kan være et underligt syn, da man skulle tro at en eller flere filer som man ikke kender til, tager en stor del af ens harddisk plads. Der er dog en forklaring bag. I dette indlæg, vil vi forklare hvad andet er – og hvordan man evt. fjerner det.
Sådan tjekker du din harddisks rådighed på en Mac
Hvis du ikke allerede er inde i fanen, er der blot tre enkelte trin som man kan skal følge.
- Klik på Apple ikonet i det øverste venstre hjørne (ikonet ligner et æble).
- Klik på ”Om denne Mac”.
- Klik herefter på Lagringsplads, hvor en oversigt over din harddisk vil fremgå. Her vil stå, hvor meget der er brugt, hvor meget der er tilbage og hvilke kategorier dataene/filerne er fordelt udover.
Nu møder du sandsynligvis synet af ”Andet” som vi forklarer hvad er, nedenfor.
Hvad består ”Andet” af på min Mac’s harddisk/drev?
Faktisk beskriver ordet Andet meget godt, hvad der indgår i kategorien. Det er nemlig filer, som ikke hører til i nogle af de andre kategorier, som vil fremgå af listen. Blandt disse filer/data vil det hyppigst være:
- Andre dokumenter som .PSD, .PDF og .doc, samt andre mindre kendte filtyper
- Arkiver og drev billeder som.Zip, .dmg, iso – og inden andre mindre kendte typer af filer.
- Cache filer. Dette kunne være din browser cache i internet browsere som Safari og Chrome, afhængigt af hvilken browser du benytter til dagligt.
- Systemfiler til MacOS, som kun er midlertidige
- Plugins til diverse Apps og udvidelser til disse Apps/Plugins
- Backups til iPhone/iPad/iPod, som er lagret igennem iTunes
Mange af disse typer af filer vil være svære at forstå for de fleste mac-brugere. Hvor skal for eksempel lede efter filerne under andet og hvordan sletter man dem? Derfor har vi udvidet denne guide, med en oversigt over hvad man kan gøre for at frigøre noget af pladsen i sektionen andet. Dog vil man aldrig kunne fjerne den helt, da den består af filer som er essentielle for at styresystemet fungerer optimalt.
Sådan fjerner man filer i kategorien ”Andet” på sin Mac’s harddisk og friggør lagringsplads
Vi har samlet de 6 bedste metoder, hvorpå en stor mængde af GB kan frigøres fra “Andet”. Samtidigt er der råd for, hvordan man også kan skabe mere plads med på sin harddisk – uanset om filerne ligger under “Andet” eller et helt trejde sted.
Følg Apples anbefalinger som det første
Først og fremmest bør man følge Apples anbefalinger, til oprydning på disken. Dette kan gøres ved at trykke på ”Administrer” hvor den nedenstående fane vil åbne. Her vil være en række anbefalinger, som at opbevare filer i ens tilgængelige GB i iCloud. Man kan også tømme ens papirkurv og gennemgå sine arkiver for filer der ikke længere er nødvendige.
Gennemgå dine overførsler
Gennemgå dine downloads/overførsler og slet dem der ikke skal bruges. Dette gøres ved at åbne finder og klikke på ”overførsler” i venstre side af fanen, hvor alle ens overførsler vil fremgå.
Ryd din browser cache
Ryd din browser cache. Hvis du aldrig har ryddet din browser cache, vil det kunne frigøre op til flere GB. Nedenfor er instruktioner til de to mest gængse browsere.
Chrome: Åben op for Chrome, og tryk på tasterne ”Command ⌘” og ”Y”. Nu vil ens historik åbne, hvorefter man blot skal klikke på ”ryd browserdata”i venstre side. Herefter vil en ny fane åbne, hvor man kan klikke på de punkter af data man ønsker at slette. Husk at indstille, hvor lang en periode du ønsker at gå tilbage.
Safari: Åben op for Safari, og klik på teksten ”Safari” i det øverste hjørne til venstre på topbaren. Klik herefter på ”Indstillinger” og nu ”Anonymitet”. Nu kan man endelig rydde ens cache, ved at klikke på ”Ryd alt website data”
Fjern gamle backups/sikkerhedskopier lagret på iTunes
Dette kan gøres ved at åbne iTunes og herefter klikke på ”Indstillinger”. En ny fane vil åbne, hvor man skal klikke på ”Enheder” ved ikonet af en iPhone. Nu vil en oversigt over backups til ens iPhone/iPad/iPod fremgå, hvor vi kun anbefaler at man sletter de ældre versioner – hvis uheldet skulle være ude, er det en god ide at have mindst én liggende.
Gennemgå store filer som installationspakker til Apps og programmer
Her vil der virkeligt ofte findes mange filer, som kan fjernes og potentielt spare en for op til flere GB data. For at gøre dette bør man blot åbne oversigten for ens harddisk, klikke på administrer og herefter dokumenter. Nu kommer knappen ”Store arkiver” frem i toppen af fanen. Her vil fremgå en oversigt over store filer som ofte er unødvendige og kan slettes.
Andre overvejelser og alternativer til at frigøre lagringsplads på din Mac
Udover de tips og tricks som vi har nævnt overfor, bør man altid tænke på, hvilke filer der ikke er nødvendige at have liggende året rundt på sin bærbare Mac. Dette kunne være fotoalbummer fra ferien, præsentationer, excel-ark, CV’er og meget andet. Dette kan med fordel overføres til flere gratis drev på nettet som Google Drive, OneDrive, Dropbox – eller iCloud, hvis man betaler for det.